Ein milliard menneske svelt i vår tid – og me lever i våre bobler

www.openpr.de
foto: http://www.openpr.de

Pengane eller livet

I landa i sør vil det sjølvsagt også i framtida verte produsert, handla og forbrukt fleire landbruksvarer, men matvaremangel og svelt er likevel eit veksande problem i dag. Den globale kapitalismen har ikkje som føremål å gje alle verdas folk like rettar til mat, husvære, helse og arbeid. Han skal gje dei priviligerte rettar til profitt! I verda i dag svelt ein milliard menneske. Det er matvarer nok. Derimot har fattige langt ifrå nok tilgang til dei. Difor skal fattigdomen minskast, og økonomien vekse – heiter det i FN – og det skal landbruket i utviklingslanda kunne hjelpe til med (Wirtschaft.t-online.de, 17.6.09). (”Organisasjonen for økonomisk samarbeid og utvikling”, OECD, har også skreve, m.a. i sin ”Landbruksutsikt 2009”: at ”Ein milliard menneske svelt».)

Høyres sikkert vel og bra ut dette, men det manglar det avgjerande: ”tilgang” til desse matvarer. Kva ligg det så i denne ”tilgang”? Tilgangen ligg i pengar, sjølvfølgeleg. Det er pengane som utelet dei fattige frå midlet til å få tak i mat. Dei må først skaffe pengane før dei kan ete. Med litt logikk kan ein lett få slutninga: Formålet med all produksjon – også produksjonen av matvarer – er ikkje å framstille goder, t.d. det dei fattige treng. Formålet er i staden å skaffa pengar. Den materielle rikdom som vert produsert i så rikeleg monn, eksisterar utelukkande for å verte til pengar. Vidare er det denne tvang, dette altdominerande formål, som får fram det marknadsøkonomiske elendet! Ekspertane i OECD kallar likevel ikkje pengane for pengar, men derimot for ”tilgang”. Det er på den eine sida uttrykk for, at det for dei er den mest sjølvsakte ting i verda, at ein ikkje kan få noko utan pengar og at ein no ein gong ikkje har nokon ”tilgang”. Og på den andre sida dekkar dei over dette litt «fine» ordet, at det i det heile teke berre dreiar seg om pengar. Dei vil ikkje innsjå at det er pengane, altså fastlegginga av all produksjon på å tene pengar, som let folk svelte. For dei ligg problemet i, at folk manglar pengar. Berre mangelen på pengar hindrar at dei produserte godene kjem fram kor det er allar mest bruk for dei. Så snart pengane er til stades, muleggjer dei ”tilgangen” til godene. Sett gjennom dette blikket er det nok klart kva saka går ut på: Svolt handlar ikkje om mangel på mat, men derimot om mangel på pengar. Og det, som dei fattige primært har trong for, vert så: ein vellukka pengeøkonomi! Milliardar av sveltande menneske er medvitne (eller manipulerte) til å tru på naudsyntheita av marknadsøkonomisk vekst målt i pengar. Dei siste tiåra med vekst i verdsøkonomien før krisa i 2008, har gjeve eit kjempestort og stigande tal sveltande – og det einaste riktige middel mot det var verdsøkonomisk vekst, vart folk fortalt om og om igjen. Og no etter økonomikrisa med nedgang i den totale verdsøkonomien seier det seg sjølv kva som hender.

Det er dermed gitt kva som føreskrivast som løysing i den sosiale marknadsøkonomien, som er berømt (eller berykta) for sin «effektivitet og menneskelegheit»: Om sveltande i det heile teke får tilgang til mat, så skjer ikkje det ved å lage og ete han. I staden skal dei væra med på å gjere mat til ei vare, som kan handlast, og så skal dei transportera vara dit kor ho kan betalast for. Det er den einaste måte dei kan tene pengane, som dei så kan bruka til å kjøpe mat for. Kva elles kan ein då tilby dei fattige enn økonomisk vekst?

Dette er måten som marknadsøkonomar arbeidar med spørsmål om liv og overleving på. For profesjonelle økonomar startar og sluttar økonomien med pengar. Dei forstår ikkje eller kjenner ikkje andre behov og produkt enn pengar. Ikkje andre spørsmål og ingen andre middel til problemløysing, kjenner dei. Same kor dei byrjar, så avsluttar dei med det evindelige maset om at økonomisk vekst er uunnværleg. Desse sokalla ekspertar uroar seg ikkje om stort anna enn marknadsøkonomien og hans vekst målt i pengar. Så er det oss sokalla vanlege borgarar som ikkje lever i fattigdom og vårt kjennskap til kva vårt økonomiske system (les kapitalismen) verkeleg held på med. Me lever mest i vår eigen boble og ensar svært lite at me sjølve er «slavar» av kapitalismen, men då ikkje som fattige og sveltande menneske, men som relativt velfødde konsumistar. Denne tilstanden er sjølvsagt perfekt for dei systemtru politikarane og kapitalistane. Det er ikkje før både me velfødde og dei fattige reagerar mot uretten systemet fører med seg, at systemet sjølv har grunn til uro. Ikkje før!

Til slutt illustrerar eg dette som er skreve over med dømer frå m.a. avisa Frankfurter Allgemeine si økonomiske ekspertise i høve naturkatastrofar i Sør-Aust Asia i 2008-9 og kva forsikringsbransjen meinar om det same (satt saman av dansk versjon av nettsida: http://www.gegenstandpunkt.com/dansk/Sulter.html):

”Asiens sorte dage»

Det var sorte dage for de fremadstræbende lande i Sydøstasien: ødelæggende regnskyl … flere jordskælv … en tsunami …. Antallet af døde forventes at løbe op i tusinder. Men økonomien forbliver næsten uberørt af alle disse katastrofer. For til forskel fra fx tørken i Indien er det kun et par fattige områder, der er blevet ramt. Og katastrofer sådanne steder påvirker praktisk taget ikke landenes vækst. ’De økonomiske konsekvenser overskygges af den menneskelige tragedie’, sammenfattes situationen … af Den Internationale Valutafond.” (4.10.09)

Folks problemer med at overleve og få forsyninger er noget ganske andet end det, der kaldes for ”økonomien”. Det er usikkert, hvad menneskelige ”katastrofer” betyder i økonomisk henseende.
Den ”menneskelige tragedie” får i det aktuelle tilfælde ”de økonomiske konsekvenser” til at blegne i sammenligning. Folkene fra økonomi-redaktionen ønsker jo ikke at stå som umennesker, så de gør deres moralske pligt: Ja, det er slemt med ofrene … Men så kommer de til sagen og har gode nyheder: Den massive tilintetgørelse af liv og levebrød er ganske vist en katastrofe, men kun for livet ikke for økonomien. Tværtimod:

”’Jeg tror ikke, at disse chok vil forstyrre et nyt opsving i Asien. Over en længere periode kan man næsten ikke mærke nogen indflydelse på bruttonationalproduktet’, siger Leong Wie Ho, national­økonom … hos Barclays Capital … Tværtimod: Som regel stiger aktierne i byggeindustrien og hos cementproducenterne, da man regner med en hurtigere, ofte bedre genopbygning. De indonesiske områder, som nu er ramt af jordskælv, … står også kun for mindre end 3 procent af bruttonational­produktet i østaten. Der er relativt lidt industri, den vigtigste infrastruktur såsom gader og broer rundt om Padang er ikke blevet ødelagt.”

Så hvis man betragter det fra en markedsøkonomisk synsvinkel – hvordan tager de omfangsrige ødelæggelser sig så ud? Der er gode udsigter for bygherrers og spekulanters forretninger. I det aktuelle tilfælde er der slet ikke sket nogen økonomisk skade, eftersom det kun er menneskers livs­grundlag, der blev ødelagt, ikke virksomheder og infrastruktur eller hvad der nu måtte være relevant, når det drejer sig om at lave penge.

For forsikringsbranchen tager katastrofen sig noget anderledes ud:

”I sin betragtning af denne del af asien talte De Forenede Nationer i slutningen af forrige uge om ’katastrofernes verdenshjørne’. ’Aldrig har så mange naturkatastrofer hjemsøgt et område på så kort tid’, sagde den stedfortrædende generalsekretær i De Forenede Nationer, Noeleen Heyzer. Genforsikringsselskabet Münchener Rück har beregnet, at antallet af naturkatastrofer … i Asien mellem 1980 og 2007 er mere end tredoblet… Tabene på grund af disse katastrofer løb alene i 2007 op i omkring 40 milliarder dollars. I dårligere år, som fx 2004 efter tsunamien, har de også været oppe på det dobbelte. Men alligevel: I de fattige asiatiske lande er kun en brøkdel på måske 2 eller 3 milliarder dollars af den samlede sum forsikret.”

Så der er altså også en sektor af økonomien, der ikke er ligeglad med menneskelig nød og katastro­fer, fordi den selv er berørt af dem. I forsikringsbranchen blegner pengeregnskabet ikke ”bag den menneskelige tragedie”, tværtimod: Enhver menneskelig tragedie har sin nøjagtige pris, som giver sig udslag i regnskaberne. Rent økonomisk betragtet er katastrofer et spørgsmål om assurance.

I det aktuelle tilfælde var den menneskelige katastrofe ligefrem et kup. Eftersom der ikke var nogen, der var forsikret, er der heller ikke opstået nogen nævneværdig økonomisk skade. Men det, der er en fordel for forsikringen, er godt nok en ulempe for kapitalister fra andre brancher: ”Det betyder, at folk selv hænger på skaderne. Dermed har de heller ingen købekraft. Derfor annoncerede den filippinske præsident Arroyo lørdag eftermiddag en étårigt moratorium for tilbagebetaling af statslån til husholdninger i de ramte områder. Gebyrer for pengeoverførsler fra udlandet vil også blive eftergivet. På den måde frisættes der en ekstra købekraft på 32 millioner pesos (466 millioner euro).”

Så selv fattige uforsikrede mennesker har altså en vis betydning for økonomien. Fødevareafdelingen forsyner ganske vist ikke folk med fødevarer, men den har en interesse i deres betalingsevne for at kunne omsætte sine produkter til penge. I det aktuelle tilfælde svarer den mistede købekraft cirka til størrelsen på de gebyrer for pengeoverførsler, som regeringen har opkrævet, og for så vidt kan man uden problemer kompensere for den, så økonomien heller ikke i dette tilfælde lider nogen tab. Med hensyn til købekraften kan man endda lave en glædelig opsummering:
”’Pengene til direkte hjælp og den efterfølgende genopbygning bidrager som regel til at mere end udligne skaderne. Så trods ofrenes tragedie kan den slags katastrofer til og med have en postiv markedsøkonomisk effekt’, siger Leong.”
Katastrofe? Det kommer meget an på!

http://www.gegenstandpunkt.com/dansk/Sulter.html og http://www.gegenstandpunkt.de/radio/2009/ga091019.html

Advertisements

About ivarjordre

painter, aktivist, writer, revolutionary, human
Dette innlegget vart posta under Marxisme, Politikk, samfunn og merkt , , , , , , . Bokmerk permalenkja.

One Response to Ein milliard menneske svelt i vår tid – og me lever i våre bobler

  1. ivarjordre seier:

    Reblogged this on Ivar Jørdre and commented:

    Denne bloggposten, «Ein milliard menneske svelt i vår tid – og me lever i våre bobler», skreiv eg for akkurat to år sidan. OG, den er, diverre kan ein seie med sikkerheit, like (om ikkje meir) aktuell no. Difor er han blogga på nytt. Det vil truleg vera audsynt i eit langt perspektiv med slik ny-blogging. Urettvisa vert ikkje slutt i morgon, eller i over-morgon!

    Ivar Jørdre

Legg att eit svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com logo

Du kommenterer no med WordPress.com-kontoen din. Logg ut / Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer no med Twitter-kontoen din. Logg ut / Endre )

Facebook-foto

Du kommenterer no med Facebook-kontoen din. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer no med Google+-kontoen din. Logg ut / Endre )

Koplar til %s